Brodvognen-store-bors

Store Børs Brødvogn på Stændertorvet i Roskilde

Hver lørdag fra kl. 09.00-14.00 forvandles Stændertorvet ved Domkirken i Roskilde til et festligt skue – så er der nemlig torvedag. Her finder du alt fra nips til frisk frugt, blomster, ost og fisk til vores lækre friskbagt brød.

Store Børs Brødvogn er fast inventar på torvet med lækkert friskbagt brød fra vores eget køkken.

Alt vores brød er langtidshævet og bagt fra bunden – med gode råvarer. Brødet bliver bagt tidligt om morgenen – efter vores helt egne opskrifter. De samme opskrifter som vi bruger, når vi bager vores efterspurgte brød til restauranten.

I Brødvognen kan du hver lørdag købe flere varianter af rugbrød, møllebrød, Focaccia med krydderier eller olivenolie og havsalt, boller med nødder, rosiner, tranebær og malt. Udvalget skifter efter sæsonnen. Priserne ligger fra 7 kr. til 40 kr. og der er ofte tilbud på 2 – 5 stk.

Du kan også være heldig at finde lækre nybagte muffins med rabarber eller vores hjemmelavede basilikumpesto m.m.

Kom forbi og få en smagsprøve på vores håndværk – brød.

Vi ses i Brødvognen.